Omskoling

Det lille stædige barn har det godt i vuggestuen! Ok, han græder stadig når jeg går, men han holder hurtigt op igen. Her efter næsten 2½ uge, må det siges at være en succes.
Så mangler vi bare moderen. I dag er det f.eks. ca 3 timer siden jeg afleverede og det er ca hvad det tager at gøre rent i hele huset. I hvert fald hvis man er ansat til det. Problemet er bare at jeg har nået stort set intet! Jeg har prøvet at skrive en ansøgning (den er ca 3 linier lang og så gik jeg i stå). Jeg har fundet billeder til søns familiebog til vuggestuen og sendt dem til print, men også det er halvfærdigt. Jeg har drukket kaffe, der har jeg tilgengæld været grundig og drukket rigtig mange kopper og jeg har sendt et lille indlæg til Boligmagasinet. I håb om at vinde 2 megamusselkopper. Syntes selv den burde være hjemme. De 2 der står i skabet savner helt sikkert selskab. Åh jo, så har jeg løbet fra det ene til det andet og til det tredie, lettere manisk og hvileløst. Uden ro. Vaskemaskinen står og blinker mærkeligt og jeg har ingen anelse om hvad det betyder, så derfor gik projekt vasketøj i stå....
Det er rigtig svært at komme i gang igen, uden baby og uden arbejdet til at holde en nogenlunde fokuseret og i ørene. Der er meget det ville være rigtig dejligt at få fra hånden. Det ville glæde manden og børnene ville få en gladere, roligere og mere harmonisk mor! So just do it. Men det er svært at slippe min barselsidentitet og jeg savner min baby. Det er jo absolut sidste gang, det her og nu er det allerede slut. Jeg er sikker på omskolingen og omstillingen først starter i morgen, på en frisk. En ny ubrugt dag, hvor man på papiret kan nå det hele på den halve tid.