mandag den 31. august 2009

Jeg glemmer altid koden!!!!

Drømmer virkelig om at skrive klogt og indsigtsfuldt på blog, hver dag! At der er mange som kunne blive beriget af at følge med på netop min blog! Men af en eller anden grund tager den ene dag den anden og jeg falder bevidstløs i søvn på sofa eller i sengen hver aften alt alt for tidlig. Og så glemmer jeg altid koden og det tager mindst 10 af de kostbare minutter jeg havde til at skrive klogt, indsigtsfuldt og berigende for mange, at nulstille koden.....

søndag den 9. august 2009

En sommergæst i haven!


Sidder og leger med blog på denne absolut sidste feriedagsaften (!) og falder så over dette billede fra vores matrikel-ferie. Det lille egern løb pludselig rundt i vores have. Anders og drengene gik ud og kunne faktisk komme ret tæt på tørrestativet, selvom Anders selvfølgelig har brugt zoom.
Lige så hurtigt det kom, var det væk og vi har desværre ikke haft besøg siden. Den lille langhalede klump måtte ellers godt bo i vores have.
Nu er både barsel og ferie altså helt slut og jeg syntes det er ret vemodigt, på den ok og gode måde. Men alligevel. Det bliver hverdag, det bliver travlt og der skal arbejdes....og holdes hus og være glade overskudsforældre. Jo tak, vi skal nok få vores sag for. Med mindre vi en dag vandt i Lotto, så moderen kunne gå hjemme. Men det kræver selvfølgelig vi spiller!
Farvel lille sommergæst, hvorend du er.