Der var vidst en gang en komtesse, der hed Maritze, tror jeg nok. I hvert fald havde jeg hele min barndom (jeg er godt nok opkaldt efter Marie-kiksen, men der er sjovt nok aldrig nogen der har kaldt mig hverken deres "lille kiks" eller "sprøde kiks"??) aldrig et eneste kælenavn - på nær et: Min onkel Bjarne har altid kaldt mig Maritze og en gang i mellem komtesse Maritze. Tror jeg skal huske at fortælle ham hvor meget det egentlig betød, inden det er for sent. På efterskolen hed jeg Marollen (ikke en af favoritterne), Mary (elsker stadig når Mulle kalder mig det!) og så kaldte min første kæreste mig også noget - men det har jeg glemt i skrivende stund. A kalder mig Tøsen og en masse andet, ligesom hans bror har de en tendens til at give alle kæle/øgenavne i lind strøm. Ulrik og Karina (A´s søster) er enige om at man kan sætte alt foran Marie. Kaffe-Marie f. eks. men jeg syntes det minder mere om mobning end om kælenavne. Men sammenlignet med Hudde, Huddy, Nokia-Ole og Ole-madpakke er det selvfølgelig ikke så slemt. Da Lukas var lille kaldte vi ham Basse og min mor kunne bare ikke holde det ud. Hun kendte nemlig en mand på 50, som hele sit liv aldrig hed andet og både lignede og var en Basse. Men det gled ligeså stille ud i sandet, så mon ikke mormor er lykkelig.
Knus og glædelig pinse fra Marie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar